Om ejendommen  

Ejendommen i sig selv byder på et rent overflødighedshorn af fælles faciliteter. Du får både adgang til et bordtennisrum, et lille bibliotek, et festlokale med plads til 30 personer, motionsrum samt hele to gæsteværelser. Værsgo! Derudover får du adgang til et privat kælderrum, til et vaskerum og til cykelparkering. Ejendommen har (naturligvis) elevator, der er gennemrenoveret inden for de seneste år, og fik derudover skiftet vinduerne i 2010. Med til dit nye nabolag hører også spændende boulevarder som Vesterbrogade, Frederiksberg Allé samt fantastiske Frederiksberg Have.